Vi har alle en historie at fortælle og det her er min.
Jeg er født i Roskilde den 17 september 1973
I 1985 fik jeg en racercykel med 12 gear af min far og lige der fandt jeg noget jeg var god til, nemlig at cykle. Jeg havde gennem barndomsårene gået til næsten alt slags sport men ingenting rigtigt virkede for mig. På fodboldbanen havde jeg mere travlt med at kigge efter regnorm i græsset eller fly på himlen end at holde øje med bolden.
Men cykling det var lige mig og i 1986 kørte jeg min første sæson som licensrytter i 1. års ældste drenge klassen og vandt 9 løb
For at gøre en lang historie kort så kulminere det hele i 2003 hvor jeg er med til at vinde holdkonkurrencen i Tour de France sammen med Team CSC
Jeg har deltaget og gennemført stort set alle de mest prestiges fyldte løb i verden, Paris-Roubaix, Flandern Rundt, Milano Sanremo, Vuelta a España, Tour de Suisse, Tour de France, Liege Bastonge og mange mange flere.
Lidt om mig
I 2004 kørte jeg min sidste sæson som cykelrytter og jeg går i voksenlære som elektriker, men det "normale liv" er slet ikke mig og jeg savner det at konkurrere.
Så jeg starter med at dyrke triatlon i 2013
Jeg nyder virkelig at dyrke triatlon og elsker udfordringen med at der hele tiden er noget man kan forbedre fordi der er 3 discipliner at arbejde på.
I 2022 vandt jeg La Liga i Spanien som er en gennemgående serie af 4 halvdistance ironman (1,9 km / 90 km / 21,1 km)
På billedet vinder jeg første afdeling i Empuriabrava i nord Spanien.
Svøm - 25:44 - pace 1:21
T1 - 00:55
Cykling - 2:05:37 - 43 km/t
T2 - 00:51
Løb - 1:22:03 - Pace 3:55
I
I dag bor jeg i Girona som ligger 100 km nord for Barcelona og lige for foden af pyrenæerne. Her har jeg sammen med min kæreste Fie Østerby startet virksomheden Bike Camp Spain som er en virksomhed der giver mennesker fra hele verden fantastiske cykeloplevelser i Spanien.
Indtil videre er vores fokusområde Girona da vi mener det er cykel paradiset på jorden, men vi laver også camps i Altae nord for Alicante og ture tværs gennem Pyrenæerne startende i San Sebastian og hvor vi så slutter enten i Girona eller Barcelona. I