Tour de France foredrag
TOUR DE FRANCE
Inspirerende foredrag med Bekim Christensen om Tour de France, træning, kost, afsavn, mental styrke og alt det imellem.
Ikke nok med at Bekim Christensen har kørt og gennemført verdens største cykelløb, Tour de France, så er han en af de få danskere der har oplevet at stå på podiet på Champs-élysées i Paris, som vinder af holdkonkurrencen!!! Selvom Bekim Christensen har kørt alle de store cykelløb så som Paris Roubaix, Milano San Remo, Flandern Rundt, Tour de Suisse, Vuelta a Espana etc., så er der intet der kan måle sig med Tour de France. Det er bare større, vildere, hurtigere, længere og mere hæsblæsende end noget andet cykelløb i verden og det kan sammenlignes med at få sit først barn "man ved ikke hvad man går ind til før man står midt i det"
Fra Tour de France med Team CSC til Professionel Triatlet
I sit foredrag tager Bekim dig med helt ind i maskinrummet og fortæller hvad det kræver at ens drengedrøm kan gå i opfyldelse. Han vil i den første halvdel af foredraget fortælle anekdoter fra sin karriere, om at køre på Bjarne Riis's hold som havde så meget succes, om hvad B.S Christiansens rolle helt præcist var på holdet, og meget andet.
Han vil fortælle hvordan en Tour de France rytter træner, spiser og hvordan hele ens liv tager udgangspunkt i cykling.
Og hvad sker den dag man ikke længere er cykelrytter? Bekim fortæller om livet efter cykling og om at finde en ny identitet og hvordan han fandt vej tilbage til livet som elitesportsudøver efter han havde rundet 40...
Kostens og sindets indvirkning på vores helbred og prestation
I anden halvdel af foredraget, fortæller Bekim om sine erfaringer med kosten, og ikke mindst vores tankers, indvirkning på vores helbred og hvordan det har hjulpet ham igennem svære perioder med skader og sygdom.
I hele Bekim’s karriere har kosten altid været et fokuspunkt. I starten af karrieren handlede det dog mest bare om at spise nok og ikke så meget om selve næringen i maden. I dag har Bekim lavet store omvæltninger i hans kost og han har oplevet en stor positiv effekt både ift. sygdom, skader, præstation og restitution.
Det er nu næsten 20 år siden Bekim vandt holdkonkurrencen sammen med Team CSC og I dag er hans mission at flytte vores grænse for, hvad vi tror, der er menneskeligt muligt. Hør hvordan han via utraditionelle veje og metoder har skabt sig en tilværelse som professionel triatlet i en alder af 48 år.
Tid og sted
Generelle betingelser
Ågade 6, 7080 Børkop - På Bibloteket,
2. maj 2022 - Kl. 19:00 - 21:00
19 Euro (ca 142,00 dkr.)
Medbring kvittering som bliver sendt på mail efter gennemført ordre som indgangs billet til foredrget.
Udskriv eller som elektronisk på mobilen.